FindUsOnFacebook

Ølgod

Junior golf

Er du mellem 6 og 18 år og har du lyst til at spille golf - så vil vi gerne byde dig velkommen som juniorspiller i Skærbæk Mølle Golfklub Ølgod.
  

Du har mulighed for at træne 2 gange inden du beslutter, om du vil være medlem af klubben.

Juniorerne trænes af klubbens pro-træner, Danny Sejer, og træningen foregår hver mandag fra kl. 15.00 - 16.30. 

Efter træning spiller du nogle huller på 9 huls banen sammen med  andre begyndere og en voksen markør.

Før du må spille på 18 hulsbanen skal du bestå en golfprøve, som består af

  • Træningslektioner hvor du lærer at slå rigtigt til bolden. Når træneren siger til at du er klar, kan du begynde på de næste dele.
  • 5 begyndermatcher.
  • Regelundervisning i forbindelse med spil på banen.
  • Træneren vil gennemgå en slagprøve.

Når du har gennemført de 5 begyndermatcher og slagprøven, får du udleveret dit DGU kort samt dit bagmærke.


Som junior i Skærbæk Mølle Golfklub vil du få tilbud om at deltage i træningslejere og turneringer. Det er en god ide at tage imod disse tilbud. Dels bliver du en  bedre spiller, dels vil du møde mange nye golfspillere.


Vi forventer, at du selv tager initiativ til at træne så meget som muligt.

Du vil få tilknyttet en kontaktperson, som du altid kan spørge om råd og vejledning. Kontaktpersonen vil være tilstede under de fleste træninger.

 

- og til forældrene!!
 

Vi forventer, at I som forældre vil bakke jeres børn op. I er meget velkomne til selv at træne, når børnene træner. Forældre, der selv spiler golf, kan være til stor hjælp som markør under spil på banen.

Der vil også være brug for jeres hjælp ved fællesarrangementer, træningslejre m. v.

Vi glæder os til samarbejdet med både jer og jeres børn!