FindUsOnFacebook

Ølgod

Vision, formål og værdier

Skærbæk Mølle Golfklub Ølgod skal være den foretrukne klub i området 

FORMÅL

Skærbæk Mølle Golfklub Ølgod arbejder efter visionen ved:

  1.  At drive og udvikle klubben, så den til enhver tid er attraktiv for medlemmer og greenfee gæster
  2.  At skabe rammerne for et godt klubliv
  3.  At fremme medlemmernes lys til at engagere sig og tage medansvar i klubben
  4.  At sikre et smukt, velplejet og udfordrende baneanlæg
  5.  At sikre et imødekommende serviceniveau, der danner rammen om et godt greenfee besøg – hver gang. 

 

VÆRDIER

Golf som eneste aktivitet

Golfspil er Skærbæk Mølle Golfklub Ølgods eneste aktivitet. Det betyder, at Skærbæk Mølle Golfklub Ølgod ikke engagerer sig i aktiviteter, som ikke direkte eller indirekte udspringer fra golfspillet. 

Forening frem for forretning

Driften af Skærbæk Mølle Golfklub Ølgod skal basere sig på en kombination af foreningsaktivitet og de heraf afledte forretningsbaserede aktiviteter, idet forretningsmæssige indtægter er en forudsætning for at finansiere driften af Skærbæk Mølle Golfklub Ølgod. 

Men Skærbæk Mølle Golfklub Ølgod er først og fremmest en forening, hvilket betyder, at medlemmernes interesser, adgang til banen og klubbens sociale liv skal hav 1. prioritet i forhold til foreningsdelen. 

Ansvarlig naturforvaltning

Skærbæk Mølle Golfklub Ølgod forvalter et stort naturområde. Området er omfattet af mange forskellige beskyttelseszoner som f. eks. § 3 områder i Naturbeskyttelsesloven, fredskovspligt, fortidsminder.

Forvaltningen af området skal altid ske på en måde, som belaster naturen mindst muligt og som overholder gældende regler i lovgivningen samt bestemmelser om driften af golfbaner.

Amatøridræt på højeste niveau

Skærbæk Mølle Golfklub Ølgod vil give mulighed for at medlemmerne kan dyrke golfspillet på højst mulige niveau på amatørbasis. 

Det betyder, at klubben vil støtte op om eliteidræt ved træning. Andre ydelser aftales med Sportsudvalget.  

  

Forpligtende fællesskab

Skærbæk Mølle Golfklub Ølgod bygger på et forpligtende fællesskab for medlemmer, forældre og ansatte. 

Det betyder, at klubben forventer en aktiv deltagelse i klubbens aktiviteter, sociale liv samt opgaver, som naturligt kan eller skal løses i forbindelse med klubbens foreningsaktiviteter.  

Bestyrelse og udvalg sikrer sammen med de ansatte, at rammerne for foreningsaktiviteten er på plads, men det er medlemmerne selv, som skal udfylde rammerne.

 

Gensidig respekt, tolerance og god omgangstone

Skærbæk Mølle Golfklub Ølgod skal være et rart sted at være for alle uanset alder og forudsætninger. 

Klubben vægter gensidig respekt, tolerance og god omgangstone højt. Det gælder for alle, der

kommer i klubben.

Under god omgangstone henregnes præsentabel påklædning, jfr. dresscoden for Skærbæk Mølle Golfklub. 

 

Kvalitet

Skærbæk Mølle Golfklub Ølgod ønsker at være kendt for kvalitet i den måde, vi arbejder på, og måden hvorpå vi servicerer medlemmer og gæster. Kvalitet skal gennemsyre arbejdet både internt i klubben og eksternt i forhold til klubbens sponsorer og samarbejdspartnere. 

 

Attraktiv og rummelig arbejdsplads for ansatte og frivillige

Skærbæk Mølle Golfklub Ølgod arbejder aktivt for at være en attraktiv og rummelig arbejdsplads for ansatte og frivillige. 

Det betyder, at der er fokus på trivsel og udvikling for både ansatte og frivillige, og at klubben arbejder på at sikre optimale arbejdsbetingelser. Det prioriteres højt, at ansvar og selvstændig beslutningskompetence følges ad.